Gå til hovedindhold

Kære dagbog

Tre piger og en forfatter er placeret mellem bogreolerne på et bibliotek. Pensler, papirlapper, tusser og en diktafon. Samtaler, forhandlinger, aftaler, en tur til hemmelige steder på biblioteket og masser af karameller. Scenen er sat! Voila: Den fineste illustrerede fortælling opstår. KÆRE DAGBOG er en smuk og en sørgelig fortælling om en pige, der befinder sig et vigtigt sted i livet.

  • Læs op

Indhold

     

    Idé

    Et lille antal børn giver en særlig mulighed for forfatter Anya Winqvist og de deltagende børn til at få et tæt forløb, hvor alt til en god fortælling fra begyndelsen ligger åbent. Når det hele samtidig optages på lydoptager, er der basis for nærvær og fokus på den samskabende proces. Troen på, at der vil opstå noget helt særligt, når børn og forfatter sammen taler, skriver, tegner og maler, går igennem hele processen. Forskellige materialer og redskaber er til rådighed til det billedskabende arbejde, og alt dette benytter børnene sig af, når de vil. I løbet af tre workshops udvikles karakterer, miljø og et færdigt handlingsforløb, som Anya efterfølgende behandler og afslutter.

     

    Produkt

    Det færdige projekt er bogen Kære Dagbog. Bogen er gennemillustreret med børnenes skitser, malerier og tegninger. Alt sammen bearbejdet af Anya Winqvist, som både er forfatter og illustrator.

     

    Samskabelseselementer

    -Første gang er der fokus på karakterudvikling. Anya Winqvist sætter øvelser til udvikling af karakterer i gang og introducerer forskellige hjælpemidler til at drive historien frem.

    -Anden gang fokuseres der på miljø og handling. Sammen tager vi på inspirationstur bagstage og arbejder efterfølgende med miljø og research. Ved hjælp af en dummy-bog, hvor bogens indhold er lagt ud på bordet, forhandles der om indholdet på de enkelte sider. Anya sætter rammerne, og sammen skaber hun og børnene indholdet, og sammen træffer de forskellige valg.

    -Mellem workshoppene arbejder Anya videre og bruger lydoptagelser til at fastholde børnenes ideer og formuleringer.

    -Tredje og sidste dag opsamles, hvad der mangles, og de sidste beslutninger træffes.

    -Lydoptagelser, notater fra skrivelser samt børnenes illustrationer bearbejdes efterfølgende af Anya, og den færdige gennemillustrerede bog er skabt.

     

     

     

    Sidst opdateret: 4. oktober 2023

    Dokumenter