Forfatterklub

Idé

Børnene og Kathrine Assels skriver sammen en fælles historie. Genren var givet på forhånd af Kathrine – Det skal være et mysterium. Den første gang holdet mødtes diskuteredes der frit over mysterium- og krimigenren. Hvad indeholder et godt mysterium? Hvilke krimier er vores favoritter? Hvad skaber et godt plottwist? Børnene kom især på banen, da de skulle fortælle om mysterier og uhyggelige begivenheder fra deres eget liv. Via samtalerne begyndte der at tegne sig hovedelementerne af en historie. Den skulle indeholde følgende elementer, som var dem børnene var mest fascinerede af: 2. verdenskrig, en hemmelig dagbog, mareridt, en bunker, bombefly, en pigeskole og tidligere liv. Da de var blevet enige om den overordnede historie brød Kathrine Assels fortællingen ned i elementer. Hvordan skulle historien bygges op, og hvilke afsnit skulle den indeholde? Børnene valgte derefter enkeltvis, hvilken del af historien de ville skrive. I samspil med Kathrine skrev børnene dagbogsnotater, politirapporter, gamle avisudklip og andre scener fra historien. Til sidst samlede Kathrine de mange tekstbidder, fik de sidste input fra børnene, og skrev alle teksterne sammen til én sammenhængende historie: Theodoras Dagbog.

Produkt(er)

Det færdige produkt blev bogen Theodoras Dagbog, en historie på 30+ sider, som børnene og Kathrine Assels har skabt i fællesskab. Bogen er illustreret af børnenes egne tegninger og skitser, og er sat op af en grafiker med input fra både børnene og Kathrine Assels.

Samskabelseselementer

- Forfatter Kathrine Assels og biblioteksformidlerne præger børnenes historier ved på forhånd at have sat rammen for workshopsene, og ved at beslutte, at historien skal være i krimigenren.

- De øvelser og lege, som børnene laver undervejs, og hvis primære formål er at bryde isen, ryste børnene sammen og ruste dem til samskabelse, har alle at gøre med plotopbygning, karaktertegning, mysteriets genretræk og det at skabe et mysterium eller en gåde.

- Historien blev skrevet i en løbende vekselvirkning mellem børn, forfatter og biblioteksformidlere. Historiens indhold og opbygning var konstant til forhandling deltagerne imellem: Hvad har I skrevet i jeres afsnit? Hvordan beskrev I dødsårsagen i politirapporten? Hvilket navn har I givet pigeskolen? Både børn og forfatter diskuterede og stillede løbende spørgsmål undervejs, for at sikre sammenhæng undervejs, og blev på den måde hele tiden påvirket af de andres beslutninger.