Gå til hovedindhold

Stine Sillesen

Stine Sillesen er en blæksprutte, der både producerer film og podcast og skriver børnebøger. Stine har blandt andet arbejdet med 'Børns fantastiske fortællinger' på DR Ramasjang og er en del af 'Super Poul', der skaber historier for børn på forskellige platforme.

  • Læs op

Indhold

    I 'Små stemmer - store fortællinger' har Stine skabt en interaktiv installation sammen med ni børn i alderen 11-13 år. Installationen bestod blandt andet af en kuffert, der indeholdt spor til fortællingen om Billy Bone, der sporløst forsvandt på Dokk1. Siden er kufferten blevet produceret som et escape room, hvor man kan løse gåden om den forsvundne Billy og de biblioteksspøgelser, der er på spil. 

    "Jeg har det dogme, at jeg arbejder sammen med målgruppen, når jeg producerer indhold til børn. Så måden at arbejde med samskabelse på, er ikke så forskelligt fra hvad jeg plejer at gøre" - forfatter Stine Sillesen

    Stine Sillesen har arbejdet med fortællinger til, med og for børn både på DR og som selvstændig forfatter. Alt, hvad Stine producerer, bliver skabt i samarbejde med børn fra den målgruppe, historien er tiltænkt. Således har Stine arbejdet med samskabelse med børn igennem mange år. 

     

     

    Sidst opdateret: 3. april 2024