Dorte Schou
Med en fortid indenfor eksperimenterende teater er Dorte Schou en kunstner, der tør prøve ting af. Hun har arbejdet med performance, billedbøger, sangtekster og romaner.
I Projekt "Små Stemmer – Store Fortællinger" har hun skabt historien Forsvindingerne i Rosenby sammen med en 5. klasse fra Bavnehøjskolen, Aarhus.
"Jeg er mere interesseret i processen end i produktet i denne her sammenhæng. Det er børnenes tekst, og jeg synes, det skal have lov til at stå, så børnene kan genkende deres egne formuleringer." - forfatter Dorte Schou
Dorte Schou er uddannet som scenekunstner ved Nordisk Teaterskole, Aarhus og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Efter Forfatterskolen kastede hun sig for alvor over de længere tekster, og har siden da udgivet romaner til både børn og unge, blandt andre Skunks, #Taber og Mission menneske.