Gå til hovedindhold

Annie Bahnson

Annie Bahnson er en farverig og alsidig forfatter med fuld skrue på fantasien. Der er både letlæsningsbøger, krimier, ungdomsbøger og sjove højtlæsningsbøger på CV'et.

  • Læs op

Indhold

    Annie har sammen med 4. klasse fra Sejs Skole skrevet fortællinger, der alle tager udgangspunkt i finurlig leg med sproget. Historierne er rige på både spænding, magi og kærlighed, og samarbejdet med eleverne har affødt helt nye ord som zebrasaks, månekage og næseborssnegl - ord, der i dén grad kan sætte fut i fantasien. Historierne kan læses under "Børns fortællinger". 

    "Det er en kæmpe balanceøvelse at være tro mod børnenes tekster og samtidigt bearbejde dem, og stadig efter at projektet er afholdt, tænker jeg på, om jeg alligevel gjorde teksterne lidt for finpudsede og voksne." forfatter Annie Bahnson

    Annie Bahnson er uddannet folkeskolelærer og har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun debuterede med romanen Vinderblik i 2015, og har siden udgivet både børne- og ungdomsbøger, blandt andet En rimelig mærkelig krimi, Helt som de andre og Hvor solen skinner om natten.

    Wordcloud fra workshoppen

     

    Sidst opdateret: 3. april 2024