Zap

I Randers bor der en 9-årig dreng, der hedder Lars. Han er ikke en helt normal dreng. Han elsker at se fjernsyn og specielt “Mars-heltene”.  

En varm sommerdag i juli sidder han og ser det populære tv-program “Mars-heltene”. Pludselig går hans skærm i sort. Han bliver bange, for der sidder en rotte på hans skulder, og det gjorde der ikke for et øjeblik siden. Han skriger som en gris.  

- Hej, hold lige op med at skrige. Jeg er bare rotten Ronnie, siger Rotten.

Men Lars bliver ved med at skrige. Så stikker Ronnie ham en lussing med halen.  

- Av for satan, din fede rotte!, skriger Lars.

- Ej tak, men du må altså hjælpe mig, siger Ronnie bedrøvet.  

- Med hvad? spørger Lars.
  

- Jeg er blevet smidt ud af mit program.

Pludselig tænder fjernsynet, og man ser et mystisk dyr, der flyver i et rumskib. 

- Uhhhhhh, gisper Ronnie, det er Kabomski. Det er ham, der smed mig ud.

- Haha, nu er det mig, der stråler! Råber Kabomski.

Så slukker tv’et igen, og alt er musestille. 

- Hvis jeg skal hjælpe, skal jeg op på mit værelse og tænke, siger Lars. 
 

- Jeg vil med, siger Ronnie. 

Næste morgen spæner Lars ned i køkkenet.

- Jeg har det! Vi skærer bare hul i fjernsynet, råber han højt.

- Pjat med dig. Vi kan da bare bruge den her, siger Ronnie og rækker en fjernbetjeningslignende ting frem.  

- Hvad er det? spørger Lars. 
 

- Det er min zapper. Den nåede jeg at tage med, inden jeg blev smidt ud.

- Hvad kan den? spørger Lars. 

- Den kan zappe os ind i fjernsynet og rundt i programmerne.

- Ok, så gør vi det! Men hvorfor vil du have mig med?

- Det er, fordi jeg kun kender mit eget program, og du ser tv så meget, så du må kende nogle flere, ikke? spørger Ronnie. 

- Jo, hvad venter vi på? siger Lars. Lad os straks tage af sted.

- Men hvad med dine forældre? spørger Ronnie.
 

- De er på arbejde og kommer først sent hjem.

- Super, siger Ronnie, så tager vi afsted.

ZAP 

Lars åbner øjnene. Han får et chok. Der er slik og babyer over alt. Der er lyserød himmel med candyflosslignende skyer, der dufter sødt og dejligt. Der er en sø fyldt med chokoladesovs.  
 

- Hvad er det? spørger Ronnie.  

- Der er ingen tvivl. Det er programmet “Slikspiserne”, siger Lars.  

Ronnie kigger sig omkring. 

- Hov, hvor er Lars?

Pludselig får han øje på ham, han sidder og spiser slik med nogle babyer. 

- Lars, hallo! Kalder Ronnie.

Lars vender sig om. Han er smurt ind i sirup og chokoladesovs, og der sidder tyggegummi og skumfiduser overalt i fjæset på ham. 

Ronnie løber hen til ham. Det er nok tid til at zappe videre.  

- NeJjjjjJJJjjjjJJJjjjjJjj, råber Lars.  

ZAP  

Lars åbner øjnene igen. Han ligger på noget hårdt. Han tager hånden op til hovedet, det gør ondt. Det viser sig, at han ligger med hovedet nede i en skraldespand. Så ser han Ronnie.

- Hvad laver du dog? Spørger Lars.

- Spiser frokost! Jeg har ikke spist skrald i hundrede år, svarer Ronnie smaskende.

- Jeg vil lige ud og se hvor vi er, siger Lars og trækker hovedet ud af skraldespanden.

Her møder han kun mere skrald. Hele landsbyer er lavet af det faktisk. Der er fluer overalt, og der lugter af rådne æg og bræk. Lige pludselig kommer en lille tyk mand ind fra hjørnet.

- Den der zapper-ting skal da vist i elektronikaffald, siger han.

- Nejjj, råber Lars, men før han kan nå at gøre noget, har den lille mand allerede taget zapperen. 

Ronnie hører at Lars råber nejjj og skynder sig derhen. Lige da Ronnie kommer, har den lille mand allerede smidt zapperen i elektronikcontaineren. Ronnie løber derhen.

- Den klarer jeg, jeg ved ALT om skrald, råber han.

 Så dykker Ronnie ned i elektronikcontaineren og får fat i zapperen. Han kommer op med den i munden. 

- Puha, her i “Skraldeshowet” er der da godt nok ingen regler.

ZAP  

Pludselig står de inde i et værelse. Der står to og kysser.

- Adr!! råber Lars og Ronnie.

Parret vender sig om. 

ZAP 

- Lars!!! råber Ronnie, så er vi endelig i “Marsheltene”.

Lars lægger mærke til, at Kabomski står lige foran dem.  

- Nå, Ronnie, du har da vist taget en lille møgunge med dig hjem.

- Hey, han er faktisk min ven, siger Ronnie.

- Det er for sent nu. Mine kabomhajer er allerede på vej.

- Kabomhajer? spørger Ronnie, var de ikke dine fjender en gang?

- Jo, men nu er de mine onde håndlangere, svarer Kabomski.

Lars og Ronnie får pludselig øje på nogle ufo-lignende ting, der kommer flyvende imod dem. Bunden åbner sig, og en hel masse kabomhajer svæver ned i en lysstråle. 

- Gå til angreb, skriger Kabomski hysterisk. 

Lars og Ronnie kan godt se, at situationen ikke er så god, og de løber alt, hvad de kan. De løber og løber med kabomhajerne lige i hælene. Lars og Ronnie øger forspringet, for kabomhajerne bliver trætte.
 

- Kom, nu. I åndssvage hajer, skriger Kabomski. 

Hajerne vender sig om. De er sure. De retter nu deres angreb mod Kabomski i stedet for. Der kommer en regn af laserstråler mod Kabomski, der prøver at løbe væk.
 

- Åh nej. Jeg er alt for tyk. Jeg skulle ikke have spist den isdessert før jeg gik herhen, vræler Kabomski.  

Så rammer laserstrålerne ham, og han ryger ud i det ydre rum. Kabomhajerne svæver tilbage til deres rumskib, og der er stille igen. 

- Tak fordi du hjalp mig med at komme tilbage til “Marsheltene”, Lars. Godt vi fik besejret Kabomski, siger Ronnie, men nu hvor alt er godt igen, må du hellere se at komme tilbage, inden din mor og far opdager, at du har været væk.

- Jeg kommer til at savne dig, siger Lars. 

ZAP 

Lars vågner op i sin stue.

- Det var en god dag. I dag var jeg også en af Marsheltene, sukker han lettet.