Gå til hovedindhold

Mission master peace

Bella på ti et halvt år har lige fået sommerferie, og hun regner med, at hun endnu en gang skal undvære sin far, som altid er ude at rejse. Men tingene er ikke altid, som man regner med. Og er Bellas far overhovedet den, hun troede han var?

Af Sofia, Smilla og Alfred i samarbejde med forfatter, Søren Jessen.

Indhold

    Bella, mor og far sidder og ser Batman. Bella er ti et halvt år og har lige fået sommerferie. Hun er ked af at hendes far, Bob, ikke kan være sammen med Bella og hendes mor, Bobine. Han er altid ude at rejse.

    Senere på dagen leger hun med katten. Den løber væk ned i kælderen. Bella følger efter. Katten står foran væggen. Pludselig åbner væggen sig.

    - Det vidste jeg slet ikke, den kunne, tænker Bella.

    Katten går ind i en slags hule. Bella går med og står pludselig i et laboratorie. På en STOR fladskærm er der en mand, der siger:

    - Hej Bob, husk den superskurkemission. Jobbet skal være afsluttet, inden sommerferien er gået.

    Hun kan se, at det bare er en videooptagelse fra sidste år.

    Bella kan ikke tro sine egne ører. Er hendes far super-skurk? Hvad skal hun nu stille op?

    Nu giver det hele mening for Bella. Det er derfor, hendes far hele tiden skal ud at rejse. Hun vil ikke sige det til sin mor. Hun bliver sikkert meget sur, og Bella ønsker ikke, at familien skal splittes. Hun kigger videre i laboratoriet. Der ser hun bomber, sprængstof, agentudstyr, eksperimenter og en masse koder, som hun ikke kan forstå. Bella tænker på, hvad hun skal gøre. Hun tænker i lang tid. Flere timer. Næste dag har hun stadigvæk ikke helt forstået situationen.

    En uge efter pakker hendes far til den skurke-rejse, han skal på. Han skynder sig meget, for han skal nå flyet. Bella har endelig fået en ide, det tog også en hel uge. Hun sniger sig bare ned i en af kufferterne og siger til sin mor, at hun tager hjem til en ven og overnatter nogle dage. I flyet kravler hun ud af kufferten. Hendes far bliver meget overrasket og meget sur. Heldigvis er det et privatfly, så ingen kan høre dem.

    - Hvad fanden laver du her! råber Bob.

    - Jeg ved, du er superskurk, og du har løjet for os i mange år!

    - Jamen…?

    - Det er SÅ forkert, raser Bella.

    - Det er min sidste mission, det lover jeg. Jeg vil ikke mere. Bare du hjælper mig!

    - Ok, fint! svarer Bella, hvad kan jeg hjælpe med? Hvor er vi for resten på vej hen?

    - Vi er på vej til Skurkistan, svarer Bob. Du kan hjælpe med at komme ind et sted, hvor jeg ikke selv kan komme ind.

    - Jamen, hvad er det for et sted?

    - Du skal bare ned i kufferten igen, jeg skal nok hjælpe dig med det hele.

    - Okay, det kan jeg godt, men kun hvis du lover at komme med hjem og holde sommerferie med os. Som en helt almindelig familie.

    - Det lover jeg.

    Bob fortæller om sine planer og sin mission om at lave et satellitangreb på chefens hovedkontor, så han ikke kan lave flere ulykker.

    Inden flyet lander i Skurkistan, kravler Bella ned i kufferten igen. Mission Master Peace er i gang.

     

    Far tager kufferten med ind på chefens kontor og stiller den op ad væggen. Han skynder sig at gå, for chefen kommer snart. Bella føler sig lidt klemt, og luften i kufferten er ved at være noget klam. Hun kan høre, at døren går op, og to mandestemmer kommer ind. Det må være chefen og hans assistent.

    - Kan du så komme i gang! Kufferten skal op på båndet. Vi har ikke hele dagen.

    - Javel, chef.

    Bella holder vejret, og hun kan mærke, at kufferten flytter sig.

    - Den er godt nok tung, pruster assistenten.

    - Ikke så meget brok. Det er jo en superskurk, vi har med at gøre. Det er klart, at han skal have sit udstyr i orden.

    Båndet stopper, og det bliver endnu mørkere. Kufferten falder ned, og Bella slår sin arm. Der er helt stille. Hun venter lidt, inden hun tør åbne kufferten og kravle ud. Hun bliver blændet af lyset, og da hun rigtigt kan se igen, får hun øje på det, som hendes far har fortalt om i flyet: Et lille snævert rum med en computer på et bord.

    Bella sætter sig ved bordet og åbner computeren. Hun skal skrive et kodeord for, at hendes far kan komme ind og lave satellitangrebet. Hun kan høre skridt på gangen og får øje på en dør i højre side af rummet. Det må være derfra, de kommer.

    Bella famler på tastaturet og skriver MASTERPEACE forkert.

    Kun to chancer tilbage.

    Hun prøver igen. MASTER PEECE. Åh hvor er jeg dum! Jeg har kun en chance tilbage. Hun prøver en sidste gang: MASTER PEACE. 

    Endelig, hun er inde. Nu kan faren starte satellitangrebet på sin chef. Hun får et kæmpe chok, da nogen tager i håndtaget. Der er låst. Bella skynder sig ned i kufferten igen. Hun kan høre, at døren bliver låst op. Faren åbner døren og tager kufferten, som Bella ligger i. Han tager den med til flystationen, og flyet letter.

     

    De er så trætte, at de sover hele vejen hjem. Bobine står i døren og tager imod dem. Hun spørger, hvor vi har været henne, og hvorfor vi kommer sammen.

    - Øh… siger far tøvende, og så får han en ide:

    - Jeg hentede bare Bella fra soveaftalen.

    Om aftenen sidder de og ser nyhederne. En af nyhederne er om en mand i en hemmelig skurkebase, der bliver dræbt i et taktisk satellitangreb.

    Bella og hendes far smiler til hinanden, og så holder de sommerferie sammen.

     

    Sidst opdateret: 3. april 2024

    Dokumenter