Magi for lærlinge
Max bliver drillet med sin læspen af skolens bølle Bruno. Men snart får han meget større bekymringer, da hans hjem bliver invaderet af aliens og han selv får overnaturlige evner.
Skrevet i samarbejde med forfatter Annie Bahnson.
Det er mandag morgen. Max kan høre, at klokken ringer i det fjerne. Det er skolen. Han er sent på den, så han løber. Han har virkelig ikke lyst til at komme i skole, fordi Bruno driller, Bruno er en meget stor dreng og rimelig overvægtig.
Max kan mærke, at en knude i hans mave vokser, jo tættere han kommer på skolen. Hans ben bliver tungere og tungere, og han kan næsten ikke gå eller løbe mere.
Da timen starter, gider han ikke at sige noget, for han er bange for, at Bruno vil lave grin med, at han læsper.
Efter skole går han ind i biologilokalet. Han går over til sin bedste ven den udstoppede myresluger Søren. Den er ligeglad med at han læsper. Det er det bedste ved udstoppede dyr.
Nu hører han et højt brag, og alt omkring ham ryster. Det er et kæmpe jordskælv. BUMMMMM…. Reolen ryster helt sindssygt, så han går hen og prøver at holde den stille, for at den ikke skal vælte.
Men da han prøver, falder der en bog ned på ham.
Han råber: AV FOR THATAN.
Det gør ondt, der hvor bogen ramte ham, lige på hans hånd. Han puster og samtidigt puster han støvet væk fra bogen. Titlen bliver tydelig. Den er skrevet med guldbogstaver.
Magi for lærlinge.
Der er over 300 sider. Max kommer bogen ned i tasken. Jordskælvet er forbi, og han begynder at gå hjem.
Da han nærmer sig sit hus, ser han et lys. Et kraftigt lys, der skinner ud gennem vinduer og døre. Han holder vejret og lister sig helt tæt på.
Lydløst åbner han døren og går ind.
Midt på stuegulvet står der et kæmpestort rumfartøj. Hans mor og far ligger på gulvet ved siden af. Møblerne er helt smadrede. Der er slim på væggene og pletter på gulvet. Det er helt tydeligt, at der har været aliens i hans hus. Han kigger igen i bogen og prøver at sige noget af det, der står: Vethtuth. og lige pludselig kan han skyde med laser ud af hænderne. Han går udenfor og ser en masse monstre, de har kun et øje og er helt grønne og kan skyde med slim ud af munden.
Max skyder dem og prøver at finde kongen over alle aliens. Han leder i lang tid og til sidst efter 5 dage, bygger han en kæmpe rumraket ud af alt den klamme affaldsmad, der ligger i en bunke bag Brugsen.
Han flyver op til planeterne og leder på dem en efter en. Han er ved at miste håbet om at finde kongen over alle aliens, da han kommer til den sidste planet, Mars. Her ser han et kæmpestort slot af guld. Kongen over alle aliens sidder på tronen.
Ved siden af ham står der et bur med lås på. Mellem tremmerne af jern kan Max se Bruno.
- Hjælp mig ud, klynker han.
- Kun hvith du lover aldrig mere at drille mig, siger Max.
Så lister han sig tættere på og skyder med sin laserhånd mod kongen. Men kongen dør ikke med det samme. Max har brug for mere styrke.
Han læser i Magi for lærlinge.
- Kærlighed blandet med læspen og lazer en helt unik formular, står der på side 299.
Max blander alt sin kærlighed og sin læspen i sine laserskud, og endelig lykkes det ham at dræbe kongen.
Han slæber af sted med buret med Bruno og sætter det i sin rumraket og flyver tilbage til jorden.
På jorden er alle blevet levende, og Max bliver hyldet.
- Thuper thejt, råber alle, for det er blevet supersejt at læspe.
- Vil du ikke nok lukke mig ud? spørger Bruno, der stadig sidder i buret og rusker i tremmerne.
- Ikke før du har lært at læthpe, siger Max.
Sammen med sin mor og far bager Max en månekage, og alle fester og spiser måne-kage og lever lykkeligt til dagens ende. På nær Bruno. Så vidt jeg ved, sidder han stadig i buret og øver sig på at læspe.