Leif og chokoladeskoven

Engang for længe siden var der et pindsvin, som hed Leif. Han boede i et lille chokoladetræ sammen med sin kone Gitte. Gitte var et glad og energifyldt pindsvin, som elskede sin mand Leif. Leif kunne kun tåle kinderæg, som hans kone plukkede fra Chokoladeskoven. I Chokoladeskoven var alt lavet af chokolade. Få steder voksede den specielle kinderplante, hvorfra man kunne plukke kinderæg.

Leif og hans kone havde boet i træet i mere end 42 år, da der en dag kom en skovhugger. Han begyndte at hugge træer i Chokoladeskoven. Imens var Gitte tilfældigvis ude og hente Bueno, som er en særlig kinder-variant. Leif prøvede at advare Gitte om, at det var farligt at befinde sig i skoven, når der var en skovhugger. Han prøvede at advare hende, men det var for sent… 

Skovhuggeren huggede det træ over, som Leif og Gitte boede i, BOM! Gitte var død.

Efter Gittes død, var Leif helt trist. Han følte intetheden. Han havde mistet alt. Sit hus, sin kone og sine ting. 

Men pludselig kom Leif i tanke om, at Gitte elskede stjerner.

Der var kun en ting Leif ville. Han ville have, at Gitte skulle blive til en stjerne. 

Derfor skrev han et brev til troldmanden.

Der gik en uge. Leif ventede tålmodigt. 

Endelig kom troldmandens svar.

“Kære Leif. Det gør mig ondt at høre om Gitte. Hvis hun skal blive til en stjerne, er du nødt til at hente Det Gyldne Kinderæg og spise det. Det ligger på toppen af Toblerone Bjerget. Men pas på, for der bor den frygtede Mælkesnitte Drage.” 

Leif vidste, at der aldrig var nogen, der havde vundet over Mælkesnitte Dragen og heller aldrig var nogen, der havde besteget Toblerone Bjerget.

Men Leif var modig og fandt sit kindersværd frem. Det var et, han havde fundet i en morgenmadspakke engang.

Leif gik i flere dage. Før han nåede foden af Toblerone Bjerget var der et stort skilt, hvorpå der stod: Fare! Vend om med det samme!

Leif fortsatte og gik op ad bjerget, men stoppede brat, da han fik øje Mælkesnitte Dragen. Dragen gik straks til angreb på Leif, men han undveg.

Leif tog sit mægtige sværd frem og begyndte at kæmpe mod dragen. Han var ligeglad med, om han blev kvæstet.  Han ville bare forbi den drage, få fat i det gyldne kinderæg og gøre Gitte til en stjerne. 

På et tidspunkt, hvor dragen var uopmærksom, sneg Leif sig ind mellem dens ben og huggede sit sværd i dens ene fod. Dragen spyede ild på Leif, men drageblodet fossede ud af dens sårede fod, og dragen blev svag og fløj væk.

- Pyha, pustede Leif og tørrede sved af panden. Piggene på hans ryg var svedet sorte i den ene side.

Leif kravlede op ad den stejle bjergside, indtil han så et skilt hvorpå der stod:

Fare! Vend om!

Men Leif fortsatte.

Der, på toppen af bjerget lå Det Gyldne Kinderæg og skinnede i den sidste aftensol. Leif faldt sammen. Han var så udmattet af turen op, at han slet ingen kræfter havde tilbage.

- Jeg orker ikke at spise det, sagde han ud i den tynde bjergluft og lagde sig ned.

- Gør det for min skyld, hviskede en stemme, og Leif vidste straks, at det var Gittes sjæl.

Med sine allersidste kræfter spiste han det. Smagen var mørk af kakao og lys af honning. Han lukkede øjnene og ventede… og ventede… og ventede. Lige så stille åbnede han øjnene et ad gangen, og alt var helt sort. 

Men pludselig kunne han mærke, at han svævede op og kunne se en lysende stjerne. Nu var Leif selv blevet til en stjerne, og de pindsvin var lykkelige sammen på himlen.